Instruktører søges

– kom og bliv en del af et stærkt fællesskab

Det giver med garanti smil på læben, masser af glæde og livsbekræftende oplevelser at være instruktør for børn i alle aldre – og vi står netop og mangler hænder, så grib chancen nu – en beslutning du ikke vil fortryde!

Forældre/barn holdet

Vi mangler instruktører til vores Forældre/barn hold, som er små børn fra ca. 1-3 år. Har du lyst til at stå i spidsen for en række forældre og børn og styre slagets gang med opbygning af redskabsbaner, lave motoriske øvelser og sanglege, så er det lige netop DIG, vi har brug for.

Kontaktperson: Heidi Lemvig, tlf. 24428408.

Løveunger

Vi mangler også instruktører til to Løveungerne, som er børnehavebørn fra ca. 3-6 år. Her drejer det sig i al sin enkelhed om at give dem nogle sjove timer med leg, sang, spring, hop og dans – kun din fantasi sætter grænser J Du behøver ikke at være uddannet instruktør, dit engagement er det vigtigste, og vi sender dig gerne på kursus for at få basisviden omkring børns bevægelse og motoriske udvikling samt inspiration til lege, redskabsbaner etc.

Kontaktperson: Heidi Lemvig, tlf. 24428408.

RUIF som forening

Vi er en sund og stærk forening med mange forskellige aktiviteter, så du vil blive en del af et stort og positivt fællesskab af frivillige, som har én fælles vision:

At styrke sammenhørighedsfølelsen og fællesskabet mellem børn, unge og voksne gennem kulturelle, musikalske og sundhedsskabende aktiviteter.